Billed kilde-Tumblr

Kulde…. Tiden er næsten igen inde til hue, halvstørklæde, sne på vejen og selvfølgelig den hyggelige juletid. Men før vi helt kan tillade os at glæde os til juletiden, må vi først overkommme det bidende efterår. Jeg har decideret ikke noget i mod efterår. Jeg synes helt klart sommeren er fedest, varme, bare ben og en masse D-vitamin, hvem ville ikke have noget imod det? Men efteråret bærer da klart også nogle godheder med sig. Man behøves ingen dårlige undskyldninger for at ligge i sengefladen hele dagen lang og dovne serier. Man kan have det mest slaskende komfortabelt tøj på, og ikke have nogen god grund til hvorfor man ser ud som man gør. Man kan være så sur og muggen overhovedet, for så at beklage sig til den vinter depration man til tider brænder inde med.
Og ikke mindst, kan man sidde under pejsen med en kop the, og have 100 vis af tæpper om sig og levende lys, i mens man hører den sultne vind bide sig fast,til at hvad der er at bide sig fast til udenfor.
Det har selvfølgelig også sit helt eget. Men kulden, bare den kulde dog kunne forsvinde… Det er altså en ting jeg ikke ville græde over, hvis den bare var væk fra i dag til imorgen. Ak ja, der er vidst ikke så meget andet tilbage
at sige end hold ud, og lev med det bare lidt endnu, eller noget.
På gensyn for nu!

Follow my blog with Bloglovin

1. I en mindre periode har jeg boet i Tyskland hvor min mor er fra, fra første til anden klasse.
2. Jeg brænder for at danse og har gået til dans nu i otte år, jeg har bare lige valgt at tage en pause, efter skolestart fordi jeg synes det blev lidt for svært at nå, når man nu også skal bruge tid på skole og arbejde, ved siden af.
3. Mine render uner øjnene. Ja det er altså ikke fordi jeg har ekstrem søvnmangel og jeg går runt og ligner en panda med vilje, det er simpelthen fordi jeg har en vitaminsfejl, som gør jeg bla ikke kan holde på min D vitamin, som alle andre normale mennesker man ser i det kolde Danmark kan. Så ja mine render er ikke noget jeg selv har valgt, desværre. De har hørt til mig siden jeg var tre dage gammel, og dem må man så bare tage med i prisen. De har vidst nok valgt mig, haha.
4. Jeg elsker Justin Bieber og har gjort lige siden jeg så musikvidioen til hans første single, Baby på youtube, og var målløs! Aldrig har jeg set noget så storartet og sådan en sexet dreng på min skærm, ja som han jo var dengang. Justin du har virkelig løftet benene væk under mig, det må jeg tilstå.
5. Godtroende. Jeg er en meget meget godtroende og naiv person. Har altid været, og tror desværre også det er noget jeg må lærer aldrig forsvinder. Da jeg var mindre narrede mine venner mig altid, og fortalte gode som dårlige narrestreger, som jeg selvfølgelig altid hoppede på. I følge mig, var det de mest hjerteskærrende, sande ting, som så tit endte op i høj latter. Nogle gange kan jeg stadig godt blive i tvivl.
Follow my blog with Bloglovin

I går var jeg en tur på Louisiana hvor jeg gik på opdagelse og så den fine og yderst interessante udstilling af, Yayoi Kusama. Hendes udstilling var spækket med mønstre og prikker i forskellige farver og størrelser. En kvinde fra Japan der ej er bange for at vise hvad hun mener og i den grad ikke overfor hendes atypiske kunst. Hun laver værker som er bisare, og for det meste meget vulgære. Men hun får alligevel vækket interesse, for de perfrektionistisk lavet sager. Hun er en kvinde med en mening, vi skal prøve at gå så meget i et med omgivelserne som muligt, til vi bliver helt usynlige, ja, forsvindende.. Hun er en meget mærkelig person, som kæmpede med sindsyge og et par besøg ind og ud af den psykiatrisk lukkede afdeling. Men er det ikke også en hæmmet tankegang som er nøglen til en bedre skabene fantasi? Udstillingen var helt fænomenalt, og jeg kan klart opfordre at i går ind og værdsætter den et blik eller to. Jeg er i hvertefald meget imponeret.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg tænkte jeg lige ville dele et meget privat anlagt emne, nu da jeg aldrig har været for glad for at snakke om mit yderst, anderledes fungerende ”jeg”. Jeg er og har altid været en meget sensitiv og følelsesladet person. At være et sensitivt menneske vil sige at den højsensitive fra fødslen udstyres med en biologisk betinget neutral sensitivitet, som betyder at nervesystemet opfanger og bearbejder indtryk dybere og mere nuanceret end normen. Den højsensitive hjerne opfanger derved mange flere informationer og har ikke samme filter ned over opmærksomheden, som hos den ikke sensitive. Det kan senere medføre til risiko for overstimulation, behov for forudsigelighed og depression. I starten troede jeg det var normalt at være sådan tænkende, og der var en vis fordel i at være følsom og sensitiv. Men med tiden har jeg fundet ud af det kun kommer en til besvær, og hvor meget mere last man påfører sig på sine skuldrer af tanker og bekymringer. Man slider sin energi op, og kan nogle gange ende ud i det punkt hvor man er blevet helt udmattet og måske får ondt i hovedet endda, bare fordi man har gået og spekuleret lidt for meget over en ting, som egentlig var så ligegyldig som, om din flirt nu har set dig i dit nyeste designer outfit, eller ej. For det kunne jo være han droppede dig. Jeg kan tit blive meget let påvirket af andres følelser og er meget følsom overfor lyde, dufte og stemninger. Hvis jeg befinder mig i et rum med en masse mennesker omkring mig, har jeg svært ved at finde fokus og indre ro, til at koncentrere mig på vedkommende ved siden af mig, som prøver at fange min opmærksomhed. Der bliver skabt en ydre uro fra højre til venstre, og jeg føler mig rundt på gulvet og ikke rigtig aktivt tilstedeværende i det forum jeg befinder mig i. Det går ud over en hel del, at man hele tiden er afhængig af at vide hvad andre synes, og man konstant har behov for anerkendelse af andre. Man kan ikke bare udrette og gøre som man vil, uden at have i bagtanken – åh nej, hvad tænker folk nu om det… Jeg tror man skal acceptere ens ”jeg” som man er, og være taknemmelig med hvad man har, selvom det ikke altid er lige nemt. Fra det positive synspunkt af, fejler man ikke noget kronisk og tænk, på den lyse side har man et filter, der altid giver en klar signal om det man har gang i føles godt, og om det er forkert.
Modsat til dem der ikke har nogen holdninger eller iscenesættelse, og bare gør som de andre. Der har sensitive mennesker fordelen ved deres sentimentale indre. Er der nogle derude som kan relatere til dette?
Follow my blog with Bloglovin

Hey derude, som i nok godt har lagt mærke til er jeg ny her på Bloggers Delight.
Jeg er en lige fyldt lykkelig 18 årig livsglad pige, og er lige pt igang med at færdigøre mit sidste og tredje år på en Rudolf Steiner skole, i Herlev. Jeg har fået til opgave i 3g at vælge et emne, som jeg vil gå fuldt og helhjertet i dybden med i et helt år, som så vil have indflydelse på mine årlige udtalelser, og siden det er 3g jeg går i, tæller de en hel del. Derfor var det ikke særlig svært for mig at vælge mit emne, da jeg altid har interreseret mig for tøj og mode, og fulgt med på andre blogs. Så lå mit emne selfølgelig lige til højrebenet – jeg skulle lave min egen blog. Og sådan var det, der var ikke noget til diskution der. Dog er det lidt sværere end som så, nu er det snart ved at være jul og jeg har endnu ikke udgivet min blog endnu… Halvdelen af min opgave tid er næsten allerede forsvundet. Men har dog ikke vidst hvordan og hvad den skulle indeholde. Drømmen i mig var nok til at holde fantasien i gang, at det en skønne dag nok skulle lykkes. Og drømmen kommer altid først, for uden en drøm har man ikke styrken til at udrette noget. Men uden en drøm og ambition hvor ville man så være?
Kom endelig med forslag, hvis i har nogle ideer til indlæg eller spørsmål, er altid åben.
På gensyn for nu.
Follow my blog with Bloglovin